Søger ide

Artikel: Finansiering

Der findes mange former for finansiering, som du kan benytte til finansieringen af din idé / virksomhed. Nedenfor kan du læse om finansiering fra både private og offentlige kilder.

Privat finansiering

Privat finansiering tilbydes af penge- og realkreditinstitutter, leasing- og factoringselskaber samt en række private investorer så som

  • ventureselskaber - tilbyder risikovillig egenkapital i form af aktie- eller anpartskapital til virksomhedens startfaser. Som en modydelse skal virksomheden afgive en del af retten til den fremtidige indtjening samt delvist afgive indflydelse til ventureselskaber, der typisk indsætter kompetente investorer i ledelsen
  • Business Angels - dækker over individuelle, private investorer, der tilfører en virksomhed kapital).

Samlet kaldes dette for fremmedkapital. Fremmedkapital skal betales tilbage, og derfor er det en betingelse, at virksomheden kan stille sikkerhed i fx fast ejendom, maskiner eller lignende.

Når eksterne investorer tilfører egenkapital til virksomheden, bliver investorerne medejere. Dermed opnår de en andel i virksomhedens aktiver, den fremtidige indtjening og ledelsen af virksomheden. Egenkapital er risikovillig kapital, dvs. at investorerne er villige til at risikere tab. De forventer derimod også at tjene på deres investering.

Offentlig finansiering

Offentlig finansiering tilbydes gennem nationale ordninger i form af tilskud, lån, garantier, kaution og aktiekapital.

En række tilbud fra såvel offentlige som private kilder betegnes som "kloge penge". Det vil sige, at finansieringen ledsages af rådgivning.

Læs mere om finansiering på Start og Væksts hjemmeside

disse sider vil du blive introduceret til de grundlæggende betingelser for finansiering af din virksomhed. Det er denne viden, du skal bruge, når du skal finansiere din virksomhedsopstart og fremtidige vækst.




Sortér efter: dato rating

Kommentarer:

Der er endnu ingen kommentarer.

Du skal være logget ind for at kunne kommentere

foto: Piotr Bizior
web: Infoserv





Redaktørlogin
Brugernavn:
Password: